Flyt med flow
En reklamefilm til GoMule.
Format: Reklamefilm
Værktøjer: Adobe Premiere Pro · Adobe Audition
Introduktion
“Flyt med flow” er en reklamefilm skabt til GoMules sociale medieplatforme. Filmen guider seeren gennem livets overgange med autenticitet og varme og afspejler brandets identitet og målgruppens behov. Gennem nærværende billeder og lyd skabes en fortælling, der bygger tillid og genkendelse.
Udfordringer
Hvordan formidler man et budskab, så det føles relevant og ægte for målgruppen?
Målet var at skabe:
- En kort og engagerende film, der fanger på få sekunder.
- En fortælling, der taler til målgruppens livssituationer og overgange i livet.
- En visuel og lydmæssig oplevelse, der fremmer tillid, brandnærhed og genkendelse.
Løsning
Med udgangspunkt i GoMules værdier og målgruppe udviklede jeg et manuskript og storyboard, der dannede grundlag for filmens fortællende struktur. Videomaterialet blev udvalgt fra Pexels med fokus på autenticitet og følelsesmæssig relevans.
I Adobe Premiere Pro arbejdede jeg med klipning, overgange og tempo for at skabe visuel rytme og flow. Voiceoveren blev indtalt og efterbehandlet i Adobe Audition og koblet med baggrundsmusik, der underbyggede stemningen og støttede det overordnede budskab.
Nøgleelementer:
- Målrettet storytelling med afsæt i brandets kerneværdier.
- Klip, der spejler seerens egne livssituationer.
- Harmonisk samspil mellem lyd og billeder.
Designmæssige valg
De udvalgte klip skildrer livets små og store skift – fra kendte omgivelser til nye udfordringer. Billeder og voiceover er nøje timet og understøtter hinanden for at bygge en troværdig fortælling op. Den afdæmpede baggrundsmusik skaber en rolig og indbydende stemning.
Det visuelle udtryk er kendetegnet ved:
- En varm og rolig atmosfære.
- Klipning i overensstemning med lyden.
- En autentisk, tillidsvækkende stemning i både billede og lyd.
Fagligt udbytte
Projektet har styrket mine kompetencer inden for konceptudvikling, hvor jeg har lært at udvikle idéer med fokus på målgruppen. Derudover har jeg arbejdet med videoredigering og visuel storytelling, hvor fortællingen understøtter brandets identitet og budskab.
Jeg har opnået erfaring med:
- Konceptudvikling og branding.
- Lydredigering i Adobe Audition og videoredigering i Premiere Pro.
- Målrettet kommunikation til en specifik målgruppe.
Disse erfaringer tager jeg med mig i fremtidige projekter med fokus på konceptudvikling, målrettet kommunikation og videoredigering.
Tags:
- Reklamefilm
- Premiere Pro
- Flyttefirma
- Branding
- Lydredigering
- Trust the cut
- Målgruppekommunikation
- Videoredigering
- Audition
- GoMule
- Manuskriptudvikling